Neel Rosenkrantz

Mit navn er Neel og jeg er autodidakt kunstner. Min kunst er inspireret af de følelser der opstår i dét øjeblik, jeg sætter mig ned med penslen i min hånd. Følelser der er forbundet til fortid, nutid og dagligdagens følelser, negative som positive. Kunsten er derfor som terapi for mig og skaber en dejlig ro og glæde hos mig.

Personligt er jeg oprindeligt fynbo, men har de seneste 8 år været bosat i Midtjylland, Brande. Her har jeg og min kæreste gennem 10 år købt et hus i rolige omgivelser. Jeg har to børn, som er en stor del af min hverdag og fritid. Min passion for kunsten finder jeg tid til mellem mit job som sygeplejerske samt min familie og fritidsaktiviteter. De seneste par år, har kunsten været en kæmpe del af mit liv og jeg har nu besluttet at penslen aldrig skal forlade min hånd igen.

Synes også at I skal vide, at jeg fra start dec. 2020, er blevet en del af Design Hub, Herning, som er en fysisk butik med mange nye iværksættere med en masse lækre sager. Butikken er beliggende på gågaden, Bredgade 45. Kom endelig forbi til et kig.